HENGIVENHED I KUNST

Paramahamsa Vishwananda opfordrer os til at rette vores naturlige ønske om sanselige fornøjelser, imod at tjene Gud. Ved på kreativ vis at finde Gud i farver, musik og bevægelse, giver det os mulighed for at nyde det fulde spektrum af guddommelig skønhed.

’Dem som konstant er engageret i Mig, og som tilbeder Mig med intens kærlighed, dem vil Jeg give den erkendelse, med hvilken de kan komme til Mig’

Bhagavad Gita

GUDSTJENESTE MED GLÆDE OG SANSEOPLEVELSER

Vores sanser påvirker vores oplevelser. Hvis de er ukontrollerede, kan de gøre os til slave af verdslige fornøjelser. At kanalisere sanserne mod det Guddommelige, giver os mulighed for at opnå den højeste lykke, og et kærligt samvær med Gud.

At leve bhakti igennem hengiven kunst, giver os mulighed for at udtrykke vores sande væsen, og får os til at glædes over det storslåede i vores forhold til Gud. Kunst manifesterer guddommelig skønhed.

Hvad enten det er musik, sang, maling, dans eller skuespil, kan vi med den rette indstilling – kærlighed og hengivenhed – forvandle vores favoritaktiviteter til en gave til det Guddommelige.

​FIND DIG SELV I MUSIKKEN

Når vi synger og danser, ikke for vores egen fornøjelse, men for at glæde vores Elskede Gud, transformeres det almindelige til noget Guddommeligt. Når den rene kærlighed begynder at flyde, stopper tankerne, og kun det at være, bliver tilbage. Intet andet eksisterer end dig og din Elskede.

Som en elsker, der synger serenader, vil Gud reagere, når vi synger Hans Navn fra vores hjerte. Heldigvis har Hans reaktion ikke megen betydning i forhold til kvaliteten af vores stemme – det eneste der betyder noget, er oprigtigheden i vores kalden. Nyd kærlighedens sødme.

KIRTAN – MUSIK FOR SJÆLEN

Oplev sødmen ved at synge Guds Navn.

Aaradhakananda, som er hovedansvarlig for Bhakti Marga Musik, forklarer den dybe værdi af denne simple praksis. Han vil også afholde en mini-workshop om, hvordan du bruger din stemme som instrument, og lede dig gennem to simple kirtans.

KIRTAN MED MESTEREN

I forholdet mellem Elskeren og den Elskede eksisterer der kun èn oplevelse, kun èn motivation, og kun èn virkelighed – Just Love. Deltag, syng, klap, dans – vær fri.

SPIRITUEL KUNST

Meditation er den højeste tilstand af fokus, som involverer vores hele væsen. At give os selv lov til at blive fuldstændig opslugt af at tegne, eller farvelægge en form af det Guddommelige, fastholder sanserne, og trækker dem bort fra den ydre verden, for i stedet at fokusere på det Guddommelige.

Når en form af det Guddommelige er genstand for din kunst, fastholder Gud din opmærksomhed, og drager dig tættere til Ham. Denne forbindelse bliver endnu dybere, når du arbejder på noget igennem et stykke tid, eller arbejder med den samme form igen og igen. Jo mere tid du bruger på at fokusere på et billede af det Guddommelige, jo lettere bliver det at visualisere det i meditation. Lad det Guddommelige blive levende ved at male.

SKAB KUNST MED HENGIVENHED

Dakshini, som er hovedansvarlig for Bhakti Marga Kunst, vil introducere dig til den gamle spirituelle praksis at skabe spirituel kunst. Hun vil også lede dig gennem en kort meditation, som hjælper dig på vej til at udforske og manifestere den Guddommelige Moders skønhed, ved at farvelægge et billede af Hende i form af Maha-Lakshmi.