VEJEN

Når du er kommet hertil, er det sikkert fordi du søger noget mere i livet. Noget der er mere meningsfuldt.
Noget der i sandhed kan støtte dig og hjælpe dig med at hæve dig op over livets udfordringer.

EN VEJ TIL GUD

‘Bhakti’ betyder kærlighed og hengivenhed til det Guddommelige. At leve bhakti er vores vej, hvor vi bevidst elsker Gud, ikke blot overfladisk, men dybt i vores hjerter hvert eneste minut i vores liv.

Paramahamsa Vishwananda lærer os, at det højeste formål med et liv som menneske, er at erkende Gud. Han er her for at guide os på vejen og hjælpe os, så vi kan leve bhakti, ved at udvikle vores eget unikke og personlige forhold til Gud.

Når vi er med Mesteren, er det at leve på så ophøjet et niveau, ikke kun for yogier eller helgener! Det er en virkelig mulighed for os alle i dette liv.

SJÆLENS REJSE

Sand kundskab og oprigtig praksis kan føre til det vi kalder ‘Selvrealisation’, hvor vi oplever vores egen guddommelighed. Men det er ikke slutmålet.

At gå endnu dybere er at erkende selve livets kilde, det vi kalder ’Gudsrealisation’. Livets kilde er i hele skabelsen. ’Gudsrealisation’ er vigtig, idet den befrier os for cyklussen af fødsel og død, og giver os mulighed for at se den evige sandhed, som ligger bag alt.

For at opnå det, tilbyder Bhakti Marga en unik og holistisk firearmet tilgang med rødder i de hævdvundne traditioner.

EN GUD – MANGE ANSIGTER

Vi tror på én Gud; vi kalder Ham Sriman Narayana.

Selvom Han lever inde i os, antager Han også en række ydre former. Disse former gør det muligt for os at opleve at have en relation til Ham, hvilket vi betragter som den vigtigste relation i vores liv.

Hver eneste af disse ydre former udviser et unikt sæt egenskaber og kvaliteter, og giver os friheden til at elske og relatere til Den, som vi finder mest tiltrækkende.

GURUENS NÅDE

Vores egen indsats kan kun tage os et stykke af vejen til Gudsrealisation. For at bryde igennem den materielle verdens begrænsninger, har vi brug for en sand Mesters nåde.

Paramahamsa Vishwananda er en satguru, som allerede har mestret vejen, og som kan hjælpe os hinsides vores egne begrænsninger. Han vækker den Guddommelige Kærlighed inde i vores hjerte og guider os på vores rejse ved at bruge en unik kombination af spirituelle praksisser.

 

Yoga & Meditation
Spirituel kunst
Kundskab
Ritualer